Parterapi
Overvejer du eller I at gå i parterapi? Er du nysgerrig på følgende spørgsmål?
- Hvad er målene typisk med at gå i parterapi?
- Hvilke fokuspunkter indeholder parterapi ofte?
- Hvad er den teoretiske baggrund bag den parterapi, jeg tilbyder?
- Skal det være parterapi, individuel terapi eller begge dele?
Jeg skriver temmelig meget på denne side. Det er slet ikke nødvendigt at læse det hele.
I er velkomne til bare at kontakte mig, hvis I har spørgsmål, eller I vil bestille en tid.
Brug kontaktformularen, ring på 42 70 07 42, send en sms eller send en mail.
Men hvis du eller I vil vide mere, så kan der læses mere om ovenstående spørgsmål nedenfor.
Mål med at gå i parterapi
Der kan være mange årsager til, at et par vælger at gå i parterapi. Nogle er optaget af at gå fra hinanden på en civiliseret måde, som tager bedst muligt hensyn til børnene. Andre vil gerne have afklaret, om de fortsat skal være sammen.
Men de fleste par kommer for at få hjælp til at fungere bedre sammen.
Uanset hvilke motiver, der ligger bag, så har forholdet de bedste prognoser, jo tidligere i forløbet I søger parterapi.
Og et par kan være mange ting. Nogle gange drejer det sig om et traditionelt parforhold, andre gange ser jeg mennesker, der er en del af en regnbuefamilie. Eller måske har du brug for hjælp til at tale med din ene eller begge forældre.
Fokuspunkter
Fælles for de fleste terapeutiske parforløb er et fokus på tre fænomener:
- kommunikation
- anerkendelse
- ligeværdighed
Kommunikation
Mange oplever vanskeligheder med kommunikation i deres parforhold. Det kan handle om klarhed og åbenhed.
Klarhed
En udfordring er, når det, der menes fra et budskabs afsender, ikke er det samme som det, der modtages.
Når parterne oplever et budskab forskelligt, så er det ikke nødvendigvis, fordi det afsendte budskab i sig selv er uklart. Det kan også hænge sammen med, at vores perspektiv præger, hvordan vi oplever verden i en grad, der kan gøre det vanskeligt at lytte. Det gælder ikke mindst, hvis konfliktniveauet er højt, og empatien dermed er under pres.
Vi risikerer ikke at tale sammen men i stedet at føre to parallelle monologer, hvor vi ikke lytter og i stedet misforstår hinanden.
En opgave for mig som psykolog er at skille tingene ad og skabe klarhed.
Åbenhed
Jeg hjælper ofte par til at åbne sig over for, hvad den andens position er. Det kan man godt gøre uden, at man derved opgiver sin egen position.
I starten kan kommunikation vanskeliggøres af ineffektiv konflikthåndtering. Er konfliktniveauet højt, vanskeliggør det mulighederne for at lytte og åbne sig. Det gælder om at finde mere effektive strategier.
Men selv, når konflikterne begynder at fylde mindre i et parterapeutisk forløb, knytter der sig udfordringer til det at lytte. En del af at lytte effektivt er netop at forsøge at undlade at farve budskabet med forhold, der hører til en selv, og som slet ikke er indeholdt i det afsendte budskab. At sammenblande partnerens budskab med ens eget perspektiv er kun med til at utydeliggøre kommunikationen.
Hvis man oplever sig anerkendt bliver det ofte nemmere at åbne sig over for den andens perspektiv. Det kan medvirke til at forbedre kommunikationen.
Anerkendelse
Anerkendelse er vigtig i parforhold både indadtil og udadtil.
Anerkendelse indadtil
Hvis man ikke indadtil anerkender, hvordan man har det, så er det meget vanskeligt at forholde sig til og tale om. En risiko er at man reagerer på frustrationer ved at gemme sig væk i relationen. Man kan måske næsten fremstå grænseløs.
Eller man fokuserer på, hvad den anden burde gøre.
Begge dele fastlåser situationen og fjerner fokus fra, hvad man selv føler, og hvad man selv kan bidrage med. Og det er der, vi kan sætte ind.
Det er derfor gavnligt, at begge parter arbejder med at rette fokus mod sig selv og anerkende, hvordan de selv har det. Dette er ofte en del af den terapeutiske proces. At anerkende indadtil handler om at tage ansvar for sine følelser. Det er tæt relateret til begreber som nærvær, mindfulness, tilstedeværelse, kontakt til sig selv og autenticitet.
Anerkendelse udadtil
Det er også vigtigt at anerkende udadtil. Hvis den ene part eksempelvis synes, at der er et problem, så er det nok til, at der et problem. Vil den anden ikke anerkende, at der er et problem, så forsvinder problemet ikke af den grund, tværtimod bliver det bare vanskeligere at tale om.
I sådanne tilfælde kan der arbejdes med at anerkende den andens perspektiv.
Jeg oplever igen og igen, at når par åbner sig og får grundig indsigt i hinandens positioner, så kan det åbne for en anerkendelse og en accept af hinanden. Det kan opleves utroligt befriende. Modsætningerne opleves pludselig mindre.
Det kan åbne for en autentisk kontakt.
Det jævnbyrdige møde
Hvis det kniber med oplevelsen af anerkendelse, så kan uenighed blive konflikt. Spidses konflikten til, så kan det ofte opleves som om, at ens position ikke er legitim. Måske føler man skam eller vrede.
Hvis uenigheden bliver stor, og man bliver meget udfordret og mindre konstruktiv, så kan det ske, at man bevæger sig over på den andens banehalvdel. Man begynder måske at vurdere, at den andens holdning er forkert og uacceptabel.
Det bliver vanskeligt at finde frem til en løsning, hvis man i afmagt forsøger at få sin vilje ved at stemple den andens position som forkert.
Hvis man på den måde bebrejder sin partner, bliver mødet asymmetrisk. Man risikerer at møde den anden med en bedrevidenhed, som de færreste har lyst til selv at blive mødt af.
Her vil det ofte være gavnligt at stræbe mod en større grad af jævnbyrdighed. Det kan opleves meget givende for begge parter at øve sig i og finde veje til, hvordan man møder hinanden på en mere respektfuld og jævnbyrdig måde.
Det konstruktive rum
På den måde tilbyder jeg som psykolog et rum, der fremmer konstruktive processer på de områder, hvor I er udfordret. Det kan for eksempel være omkring kommunikation, anerkendelse og ligeværdighed.
Det foregår ofte ved, at I mellem hver session forsøger at anvende et værktøj eller et fokus.
Men det er altid lidt forskelligt, hvad der er særlig vigtigt og givende at arbejde med for det enkelte par. Som psykolog ser jeg det som min opgave via parterapi at guide jer. Vi laver sammen en specifik undersøgelse af jeres situation, og hvad der konkret virker for jer.
Teoretisk baggrund
I det praktiske arbejde understøtter jeg opmærksomhed på, hvad hver især konkret kan søge at bidrage med. Dette arbejde hviler på en teoretisk baggrund i eksistentiel psykologi.
Ligesom i individuel terapi anvender jeg også i parterapi elementer fra metakognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Compassion Focused Therapy (CFT), psykodynamiske og narrative metoder. Herudover benytter jeg viden fra sociologien blandt andet Hartmut Rosas teori om resonans.
Hvis I har metodiske præferencer, så lad os tale om, hvordan vi kan gøre det, så det bliver meningsfuldt for både jer og mig.
“At elske en person betyder at sige til ham: ‘Du skal leve for din skyld for min skyld og for din egen skyld.‘”
Frit citeret efter Albert Schweitzer
Dette filosofiske og lidt kryptiske citat indfanger at selvomsorg og omsorg for vores medmenneske er to sider af samme sag. Citatet kan ses som en opfordring til, at du lever dit liv selvomsorgsfuldt ikke bare fordi, at det gør mig glad, men også for din egen skyld.
Parterapi, individuel terapi eller en blanding?
Nogle er i tvivl, om de skal vælge at gå i parterapi, eller om det er mere hensigtsmæssigt med et eller to individuelle forløb. I visse tilfælde giver det mening at lave et blandet forløb. Det kræver en særlig tillid. Men det kan være det mest effektfulde. Kontakt mig, hvis I tænker, det måske kunne være relevant for jer. I er meget velkomne.
Brug kontaktformularen, ring på 42 70 07 42, send en sms eller send en mail.
Læs om hvordan du eller I engagerer jer bedst i et terapeutisk forhold her.