Terapi

Individuel terapi

Terapi som balancegang

Vellykket terapi er i mine øjne en balancegang. Det skal ikke være en forudbestemt proces, hvor psykologen eksempelvis ud fra en diagnose har forudfattede faste ideer om, hvad problem og løsning er for klienten. Men det skal heller ikke være overladt til klienten selv at finde alle svarene.

Et terapeutisk møde fungerer bedst, når psykologen anerkender klienten som eksperten på sit eget liv, og samtidig bringer psykologfaglig viden i spil.

Jeg er optaget af det ligeværdige møde præget af nærvær og tillid. Det kræver ydmyghed som psykolog over for, at visse forhold altid er unikke hos den enkelte klient. Men der er samtidig forhold, som kendetegner mange andre mennesker i lignende situationer. Det er psykologfaglig viden, der kan hjælpe dig som klient.

Temaer der går igen

To temaer, jeg ofte støder på hos klienter, er det overdrevent tankefokuserede og det at have en udfordret kontakt til følelser. Det overdrevent tankefokuserede kan vise sig som for eksempel:

  • tankemylder,
  • overtænkning,
  • intellektualisering,
  • negative tankemønstre,
  • rumination over fortiden,
  • eller bekymringer for fremtiden

Tanker kan være nyttige og effektfulde, men man kan også opleve sig fanget af dem. Gentagende tankemønstre, der ikke hjælper, kan fastlåse en situation. Tanker kan lægge beslag på opmærksomheden. Hvis tankers betydning overbetones på bekostning af blandt andet følelser, så kan angst, lavt selvværd, afmagt og uklarhed følge med i forhold til, hvad man vil.

Selvom en metakognitiv tilgang til den type udfordringer kan være en del af en løsning oplever jeg ofte, at det ikke er tilstrækkeligt. ACT, CFT og eksistentielle metoder kan være effektive via et fokus på nogle af følgende elementer:

At…

  • reducere negative tankemønstre og heraf følgende afmagt,
  • styrke kontakten til følelser og grænser,
  • identificere vilje og værdier,
  • udvide handlemuligheder,
  • træne i at stå ved sig selv, når man træffer beslutninger, og dermed
  • tage ansvar for at handle selvomsorgsfuldt

Men hvordan foregår en terapeutisk proces konkret?

Strategier

Nogle klienter har et specifikt problem, som de gerne vil have sparring til at løse. I de tilfælde undersøger vi sammen problemet. Nogen har brugt visse strategier til at forholde sig til udfordringer, som ind til nu har fungeret udmærket. Men nu begynder strategierne at vise deres begrænsninger. Mange klienter føler sig låst fast.

I sådanne tilfælde vil det terapeutiske arbejde blandt andet bestå i grundigt at undersøge eksempler på klientens situation. Spørgsmålet er, hvilke dele af strategierne, der kan videreføres og hvilke dele, der har brug for at blive udviklet. Mange klienter har brug for nye måder at håndtere udfordringer på, nye handlemuligheder og nye måder at forholde sig til deres følelser på.

Den terapeutiske proces tilbyder nye handlemuligheder.

Mål

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad målet med det terapeutiske forløb er. Men for nogle klienter er det i starten uklart, hvad problemet eller ønsket i det hele taget er. Her vil det være en del af det terapeutiske forløb at afklare, hvad der arbejdes hen mod. Mål og delmål med terapi vil ofte udvikle sig undervejs i et forløb efterhånden, som klientens situation udvikler sig.

Afprøvning af nye strategier

Det er vigtigt, at det, der opnås i terapien, bringes med ud i verden. Hvis en klient går hjem og gør, som sædvanligt, så må man forvente, at der også sker det, der plejer at ske. Men ofte er det netop det, som klienten søger hjælp til at lave om på.

I løbet af hver session vil der ofte vise sig fænomener, som besidder terapeutisk potentiale. Det betyder, at de rent praktisk kan danne basis for noget konkret, som måske kan hjælpe klienten videre. Det vil ofte udspringe af nye erkendelser, som klienten har opnået i løbet af sessionen. En vigtig del af terapien er altså at omsætte de tankemæssige og følelsesmæssige indsigter, som opnås i terapien til livet udenfor terapien.

Psykolog og klient formulerer som regel i fællesskab en øvelse eller et fokus til næste session. Det består gerne i at afprøve en konkret strategi. Hvis den ikke fungerer, så giver oplevelserne med at prøve det nye alligevel værdifuld information til den terapeutiske proces. Måske kan fokus ændres eller måske er det hensigtsmæssigt at justere terapien som helhed for at opnå effekt.

Hvis strategien derimod har fungeret, så har klienten fået et betydningsfuldt redskab til at håndtere vanskelighederne.

Tilpasning

Ofte vil det i slutningen af hver session være hensigtsmæssigt at evaluere terapien. Et af formålene er også her at tilpasse terapien, så det terapeutiske forløb formes hensigtsmæssigt via de rigtige metoder.

Ovenstående er blot en kort beskrivelse af arbejdsprocessen i et typisk forløb. Processen bliver altid løbende tilpasset i forhold til, hvad der giver mening for både psykolog og klient i den konkrete situation.

Metodisk tilgang

I individuel terapi anvender jeg tredje bølge kognitive tilgange såsom Acceptance and Commitment Therapy (ACT). I ACT spiller accept en central rolle på flere niveauer. Russ Harris’ bog “ACT teori og praksis” kan anbefales som en lettilgængelig men samtidig informativ introduktion. ACT er en handlingsorienteret, pragmatisk og instrumentel terapiform. Det betyder blandt andet, at metoden indeholder et fordomsfrit fokus på, hvad der i praksis virker for klienten. Jeg anvender også elementer fra Compassionfocused Therapy (CFT), metakognitiv terapi og skematerapi, der også er tredje bølge kognitive tilgange.

Herudover inddrager jeg både i parterapi og individuel terapi en række andre tilgange i det omfang det skønnes virksomt. Det inkluderer både eksistentielle, psykodynamiske og narrative metodegreb.

Læs mere om praktiske forhold her. Læs mere om priser her. Læs mere om mig her.

Se en TED Talk om ACT her. Se en TED Talk om accept her.

Gå til forsiden.

Call Now Button