Udbytte af psykologsamtaler

Engagement i psykologsamtaler

Måske er det første gang, at du tager initiativ til opstart af et forløb hos en psykolog. Måske har du gået til psykolog før. I begge tilfælde er der en række ting, som du med fordel kan gøre, når du ønsker at få et udbytte af psykologsamtaler.

Denne tekst handler om, hvordan du bedst får udbytte af både individuel terapi og parterapi. For mange, der bare sidder og kigger lidt på nettet, vil denne tekst være for lang. Og det er slet ikke nødvendigt at læse det, før du eller I starter i et forløb. Men, hvis det er vigtigt for dig, hvordan du kan engagere dig i et terapeutisk forløb, så er denne tekst noget for dig.

Når man tager initiativ til opstart af et terapeutisk forløb hos en psykolog, er det vigtigt, at man engagerer sig i det. Det bliver ikke mindre vigtigt undervejs i forløbet.

Når man engagerer sig i sit terapeutiske forløb, så øger man sandsynligheden for, at man opnår vedvarende forbedringer i ens livskvalitet.

Jeg skriver måske lidt kringlet. Du er velkommen til at kontakte mig og spørge mig om, hvad jeg mener.

Engagement

I overskriftsform vil jeg her foretage 7 nedslag i, hvordan man kan engagere sig og få noget ud af at tale med en psykolog:

Udbytte af psykologsamtaler via åbenhed
Udbytte af psykologsamtaler via italesættelse
Udbytte af psykologsamtaler via ansvarlighed
Udbytte af psykologsamtaler via selvomsorg
Udbytte af psykologsamtaler via støtte
Udbytte af psykologsamtaler via tålmodighed
Udbytte af psykologsamtaler via prioritering

Alle punkterne kan i sig selv indgå i det terapeutiske arbejde. Det vil sige, det kan være noget af det, der arbejdes terapeutisk med, og som du øver dig på. Det er ikke noget, der er et krav om, at du kommer med fra starten. Men det kan måske hjælpe dig at være opmærksom på de tips, som jeg her giver.

1. Udbytte af psykologsamtaler via åbenhed

At introducere forandring i sit liv, kalder på en åbenhed og imødekommenhed over for forskellige muligheder. Det er navnlig de muligheder, der kunne være i forhold til at realisere konkret forandring.

Det betyder ikke, at det er hensigtsmæssigt at de strategier, som man har, og som fungerer godt, skal ændres. Al forandring er ikke per definition god forandring. Nogle gange er det ikke den forandring, som man indledende havde ønsket, der fungerer bedst på den lange bane. Nogle gange er det slet ikke forandring, der skal til.

Men i bredere forstand kan man sige, at det er godt at gå ind i terapi med en vis portion åbenhed.

Det er typisk frugtbart at mobilisere åbenhed over for at undersøge, i hvilket omfang de strategier, som man anvender, fungerer.

Det er i reglen også frugtbart at mobilisere åbenhed over for, hvilke alternativer der kunne være til de strategier og handlemåder, som man anvender, men som ikke fungerer.

2. Udbytte af psykologsamtaler via italesættelse

Italesæt det

En god ting ved at gå til psykolog er, at man kan tale om praktisk taget alt. Hvis man ikke er tilfreds med sin terapeutiske proces, så italesæt det. Din psykolog er særligt trænet i at lytte og tilpasse terapeutiske strategier. Brug muligheden.

Psykologshopping

Hvis der er noget, der ikke fungerer i terapien, kan en mulighed være at psykologshoppe. Hvis det bliver svært, kan det for nogen være fristende at affærdige deres psykolog med kritik af vedkommendes indsats og forsøge en ny psykolog. Man fortæller det måske ikke en gang til sin psykolog. Man stopper måske bare. Det kan være en angstpræget måde at forhindre sig selv i at engagere sig. Det kan være led i en copingstrategi, der ikke fungerer, og som blot kan ses som en uhensigtsmæssig trang til undgåelse, der resulterer i stilstand. For så kan man igen begynde forfra hos en anden psykolog. Måske er man begyndt forfra mange gange før. Eller måske opgiver man helt troen på, at forandring er mulig.

Den perfekte psykolog

Det er vigtigt at fortælle sin psykolog, hvad man vil, og hvad man ikke vil. Herunder er det godt at tale om, hvad man synes hjælper, og hvad man synes ikke hjælper. Det er et afgørende led i at engagere sig i den terapeutiske proces.

Det er ikke afgørende om psykologen har haft personlig erfaring med det problem, som man kommer med. Det gælder heller ikke om at finde den perfekte psykolog, der er specialist i lige netop, hvad man kæmper med. Det tror mange.

Donald Winnicot, skriver i en anden sammenhæng om “the good enough parent”. Det gælder ikke om at være den perfekte forælder. Perfektionisme er ofte et selvstændigt problem, der i reglen relaterer sig til lavt selvværd. Det peger indad og ikke udad mod barnet. Perfektionistiske forældre er ikke bedre forældre. Det gælder fra barnets velfærds perspektiv om at være tilstrækkelig god som forælder.

Det samme gælder i forhold til en psykolog. Her gælder det dog i højere grad om at tilstræbe en jævnbyrdighed i mødet. Psykologen skal ikke være den perfekte psykolog for at kunne hjælpe. Og du skal ikke være den perfekte klient. Den kliniske psykolog er ekspert i terapeutiske processer. Men du som klient er ekspert på dit liv, også selvom det er vanskeligt, og afmagten måske opleves stor. Det gælder om at finde en psykolog, der er tilstrækkeligt god. Det gælder om at finde en psykolog, som du oplever, at du svinger med. Og så gælder det om at engagere dig i det terapeutiske forløb.

Det er det, der virker.

Den gode terapeutiske relation

Jeg tager det ikke personligt som psykolog, når en klient italesætter et ønske om ændring i terapien. Jeg ser det som et udtryk for tillid, hvis du betror dig til mig om, hvad du er utilfreds med. Det introducerer muligheden for, at vi kan forholde os til det. At undlade at sige noget skaber blot distance mellem os. Det risikerer hurtigt at blive uhensigtsmæssig undgåelse, når man ikke siger noget. En god hovedregel er, at hvis man er i tvivl, så italesæt det.

Distance er gift i en terapeutisk relation. Undersøgelser viser netop, at den gode tillidsfulde relation mellem psykolog og terapeut er af afgørende vigtighed. Det er det, der skal til for at øge sandsynligheden for vedvarende terapeutisk effekt. I den gode relation er kommunikation afgørende. Det gælder også kommunikation om, hvad der fungerer godt i terapien. For det kan måske udbredes, så terapien bliver endnu mere effektfuld.

Så engagement i form af italesættelse af det eksisterende herunder utilfredshed med terapeutiske delelementer eller terapien som helhed er vigtigt for at have en frugtbar terapeutisk relation.

Nogle af de forhold en klient tager op omkring terapien kan være særligt værdifulde. Det er de fænomener, der afspejler klientens vanskeligheder uden for terapirummet. Derved kan de give særligt dyrebar indsigt i nogle af de mønstre, der ofte er et ønske om at ændre.

Forventningsafstemning

Man har altså som klient mulighed for løbende at engagere sig i forventningsafstemning med sin psykolog. Man kan tage det proaktivt op, når der er noget, som man er tilfreds eller utilfreds med. Eller man kan melde ud, hvis psykologen tager det op.

Det nytter ikke at gemme sig bag misforstået høflighed.

Man har mulighed for at tale om, hvor man kunne tænke sig at bevæge sig hen med terapien. Dette kan løbende udvikle sig. Nogle gange er det uklart, hvad man vil, men man kan konstatere, at noget ikke går godt.

Ingen er dog på bar bund i forhold til, hvad de vil, selvom det måske umiddelbart opleves sådan. Nogle gange kan det være et udgangspunkt at identificere, hvad man i hvert fald ikke vil. Jeg er varm fortaler for forventningsafstemning. Det bedste man kan gøre er at forsøge at gå ind i terapien med ærlighed og åbenhed, så både klient og psykolog løbende er opmærksomme på, hvad man i fællesskab arbejder hen imod. Det gælder også selvom man ikke er fuldstændig klar over, hvad man vil. Det er også godt at melde ud, når det, som man vil, ændrer sig. Det kan både ændre sig, når man har gået i terapi i lang tid. Men det kan også ændre sig i løbet af en samtale.

Sig det, som det er.

3. Udbytte af psykologsamtaler via ansvarlighed

I forhold til andre psykologer er jeg en relativt aktiv psykolog. Jeg efterlader ikke mine klienter med et: Hvad synes du selv?

Proaktivitet

Men for at du skal få noget ud af terapien er det vigtigt, at du også engagerer dig proaktivt. Det fungerer ikke, hvis du læner dig tilbage og forventer at psykologen løser problemerne for dig. Det giver for eksempel først mening at beskæftige sig med terapeutiske redskaber, hvis du er parat til proaktivt at eksperimentere med at anvende dem og at akkumulere erfaring omkring, hvad der sker, når du anvender dem. Det gælder om at tage ansvar for at undersøge, hvad der virker for netop dig.

Et liv som passager

En vigtig del af at tage ansvar er ikke at leve livet som om, at man var passager. Det gælder om at tage sit eksistentielle ansvar på sig. Det er det ansvar, som vi alle har for vores eget liv. Det kan være vanskeligt at stå ved. Vi kan forsøge at flygte fra det iboende ansvar på forskellige måder. Undgåelse fjerner dog ikke det faktum, at vi som voksne mennesker har ansvaret for vores eget liv. Men en psykolog kan støtte dig i at tage ansvaret for dit liv på dig. Det er en stor opgave for os alle.

Beslutningstagning

Man kan ikke både gøre noget og lade være. Så at tage ansvar indebærer at forholde sig til den ambivalens i et beslutningsgrundlag, der næsten altid vil være. At tage ansvar er at konkretisere, hvad man vil. Man kan rent praktisk tage ansvar ved at forsøge at gøre sig klart måske i samarbejde med en psykolog, hvad man vil, at give udtryk for det og forsøge at arbejde i den retning.

Det er sjældent en løsning at sætte sig mellem to stole ved at gøre noget uden at engagere sig i det. Det gælder ikke om at lykkes med det perfekte. Det gælder om vedholdende at gøre forsøget på at komme i retning af, hvad man gerne vil.

Overansvarlighed

En del klienter lider af overansvarlighed. Men overansvarlighed handler ikke om, at man tager mere ansvar på sig. Overansvarlighed er mere en form for forskydning, det vil sige en ændring af, hvad man tager ansvar for. Man har måske mere tendens til at tage ansvar for andre end for sig selv. Eller man går op i sit arbejde i så høj grad, at man ikke udviser omsorg for sig selv. Det kan være et led i en bestræbelse på at bevise sit eget værd. Det er i reglen en bestræbelse med lange udsigter. For at forfølge den strategi vil sandsynligvis blot vedligeholde trangen til at bevise sit eget værd. Samtidig flygter man derved fra ansvaret for sig selv. Man forholder sig ikke proaktivt til, hvad der er godt og selvomsorgsfuldt for en selv. Er man ikke selvomsorgsfuld, er det i det lange løb vanskeligt at vise omsorg for andre.

Overansvarlighed undergraver netop, at man tager ansvar for og engagerer sig i sin egen terapeutiske proces. Så at aflyse den næste terapisession med henvisning til, at man har travlt på arbejdet fungerer sjældent så godt.

Fralæggelse af ansvar

Det er i det hele taget godt at kunne tage ansvar for sin egen terapeutiske proces. Visse klienter, der oplever sig svigtet af deres forældre, kan have en ubevidst trang til, at psykologen tager ansvar for, hvad forældrene ikke lykkedes med at tage ansvar for. I visse tilfælde kan psykologen endda midlertidigt forsøge sig med at påtage sig dele af dette ansvar. Men det kan højest fungere midlertidigt. Det er vanskeligt at få et godt liv, hvis ikke man sigter mod at tage ansvar for sit eget liv.

At forholde sig proaktivt til terapi er vigtigt, men det kan kræve øvelse. En forventning om at psykologen løser ens problemer er at fralægge sig sit ansvar for sit liv.

Men at have en forventning om at psykologen tager ansvar for at facilitere en proces, der kan lede til øget livskvalitet er realistisk forudsat, at man forsøger at engagere sig i processen.

Det handler ikke så meget om, hvad du kan få fra din psykolog. Det handler om, hvad du kan give dig selv. Hvad du kan give dig selv, er et af de vigtige elementer i terapi og noget, som terapeutiske samtaler gør tydeligt.

Proaktiv opmærksomhed på processen

Fokuspunkter

At tage ansvar for sin terapeutiske proces er blandt andet at have opmærksomhed på processen. En ting, der konkret kan hjælpe mange klienter til at have fokus på deres terapeutiske proces, er at arbejde med fokuspunkter. Det kan være en god ide mellem hver samtale at have et fokuspunkt. Hvis man løbende forholder sig til dette fokuspunkt frem for udelukkende at tænke på det terapeutiske forløb umiddelbart før, at man skal til det næste besøg hos psykologen, så forbedrer denne proaktive attitude mulighederne for at få udbytte af terapien.

Hvordan du og din psykolog tilrettelægger de fokuspunkter må bero på, hvad I i dit konkrete tilfælde tror kan hjælpe dig.

At vælge hvad du vil tale om

At forvente at et udbytte blot kommer dumpende af sig selv er ikke realistisk. Man må proaktivt søge udbytte, man må arbejde med det. Man må gå ind i processen i hvert fald, hvis man ønsker et udbytte af sine psykologsamtaler. Møder man modgang kan man for eksempel følge en trang til at opgive, eller man kan søge veje til at forholde sig til det, der er. Det kan man blandt andet gøre ved nøje at udvælge, hvad man vil bruge tiden med psykologen på og så fokusere på at undersøge, hvordan man proaktivt kan forholde sig til problemet sammen med psykologen. Det er i sig selv at tage ansvar. At vælge hvad man vil tale om, eller i hvert fald, hvad man vil tage udgangspunkt i, er også noget, som kan kræve lidt øvelse.

Konkrete terapeutiske elementer

Proaktivitet indebærer også at tage stilling til, hvad der konkret fungerer bedst for en i og i mellem sessionerne.

Måske giver det mening for dig at undersøge følgende.

Hold fast

Hjælper det dig, at vi taler om, hvad der skete sidste gang, vi talte sammen, eller hvad samtalen vækkede i dig?
Hjælper det dig at skrive noget ned hjemmefra før samtalen, som du gerne vil tage udgangspunkt i?
Hjælper det dig, at vi taler om, hvad der er sket siden sidste gang, eller at vi tager udgangspunkt i et problem eller et ønske?
Hjælper det dig at få noget skrevet op på en tavle, tage billeder, skrive ned på telefon eller tage blok og papir med og få skrevet det ned løbende, som du gerne vil huske, mens vi taler?
Hjælper det dig at bruge det at skrive på forskellige måder mellem vores samtaler, det kunne være at skrive dagbog for at komme bedre i kontakt med dig selv, og hvad der er vigtigt for dig?
Hjælper det dig, at vi sammen opsummerer vigtige ting, vi har talt om i slutningen af samtalen?
Hjælper det dig, at have et objekt stående fremme hjemme eller på arbejdet, som minder dig om, hvad du arbejder med?

Fokus

Hjælper det dig at have fokuspunkter mellem hver samtale?
Hjælper det dig at tage sidste samtales fokuspunkt op i begyndelsen af hver samtale?
Hjælper det dig at fokusere mere på fortiden, nutiden eller fremtiden i det, som vi taler om?
Hjælper det dig at fokusere på de uønskede mønstre, som du ser i dit liv?
Hjælper det dig at tale om det, der er problemet lige her og nu eller det, som du gerne vil arbejde med på den lange bane?
Hjælper det dig at at vi taler meget om lidt i stedet for at tale lidt om meget. Det vil sige, hjælper det, at vi fokuserer samtalen frem for at tale om en masse forskelligt, som vi ikke får gået i dybden med?
Hjælper det dig at vi fokuserer eller at vi forfølger det, der viser sig i samtalen med andre ord fokus vs. fleksibilitet. Er det en balancegang, som vi går på den rigtige måde? Foretrækker du, at vi fokuserer mere eller taler mere om de ting, der viser sig undervejs i samtalen?

Form

Hjælper det dig, når vi bruger sproglige metaforer eller billeder i måden vi taler om problemet på?
Hjælper det dig, at vi bliver konkrete?
Hjælper det dig, at vi tager udgangspunkt i eksempler fra dit liv?
…

Hvad hjælper dig

I det hele taget er det godt at undersøge spørgsmålet: hvad hjælper dig? Det er ikke noget, som en gang for alle kan afklares. Husk, at det er en proces, så det kan ændre sig, hvad der hjælper bedst. Det kan være, du ingen svar har på ovenstående og andre lignende spørgsmål.

Men det kan også være, det hjælper dig proaktivt løbende at undersøge, hvad der hjælper dig og tale med psykologen om det. Det øger sandsynligheden for at psykologen kan give dig mere af det, der hjælper dig bedst. Og det øger sandsynligheden for, at du hele tiden kan komme bedre i kontakt med, hvad der gør dig godt. At beskæftige sig med det kan kvalificere og forbedre den terapeutiske proces.

Det kan gøres, når vi samler op til sidst. Det kan gøres i begyndelsen af samtalen. Men det kan også gøres løbende. Man kan for eksempel sagtens sige, jeg vil hellere tale om…, jeg vil godt lige vende tilbage til…, eller lignende. Det er alt sammen udtryk for en konstruktiv proaktiv stillingstagen.

4. Udbytte af psykologsamtaler via selvomsorg

Pseudoselvomsorg

Nogle klienter er meget hårde ved sig selv. En hel del af disse klienter går i starten til den terapeutiske proces med den samme hårdhed. Når først klienten har fået en oplevelse af, at det terapeutiske rum kan bruges til noget, og når vedkommende har fået en tillid til mig som psykolog, så kan der ske det, at klienten med stort engagement går til den terapeutiske proces. Det er godt.

Men hvis det gøres med den samme hårdhed, rigiditet og kompromisløse disciplin, som tidligere er blevet brugt i andre dele af livsførelsen, så fungerer det sjældent. Det fungerer bedst på den lange bane at føre sit liv på en selvomsorgsfuld måde.

Det indre barn

Det gælder om at behandle sig selv, som man ville behandle et barn, der har brug for hjælp. Her hjælper det også sjældent med kompromisløs hårdhed. Hvis man er jernhård i sin udøvelse af selvomsorg, kan man forstå det som pseudoselvomsorg.

Det indre barn, der har behov for hjælp, kan med fordel mødes med omsorg, selvempati, overbærenhed, rummelighed og en lang række andre kvaliteter. Disse kvaliteter kan identificeres ved at spørge sig selv, hvordan man ville behandle det barn, der har behov for hjælp. Det kan ikke afskrives som blødsøden sentimentalitet. Der er empiri bag. Det virker.

Selvomsorg er hovedhjørnestenen i Paul Gilberts Compassion Focused Therapy, som er en tredje bølge kognitiv terapiretning. Selvomsorg er et centralt led i det underliggende fundament for den eksistentielle terapi, som jeg udøver.

Egoisme

Selvomsorg er ikke egoisme. Egoisme kan ofte forstås som en angstpræget og misforstået forvrængning af selvomsorg. Jo mere man arbejder med det, des mere bliver man opmærksom på, at der sjældent er et modsætningsforhold mellem selvomsorg og altruisme, det vil sige menneskekærlighed. Det kan være et led i det terapeutiske forløb at komme til en erkendelse af dette. Særligt klienter med problematikker omkring overansvarlighed kan have vanskeligt ved dette.

Selvomsorg og altruisme er to sider af samme sag.

At tage ansvar for at forsøge at behandle sig selv med omsorg er et vigtigt led i et terapeutisk engagement. Det gælder uanset, hvilken situation, man står i.

5. Udbytte af psykologsamtaler via støtte

At opsøge en psykolog er i sig selv et udtryk for at man proaktivt søger støtte. Men der kan være mange kilder til støtte.

Støtte fra psykologen

Det er godt at søge støtte fra sin psykolog med en bevidsthed om, at man i sidste ende selv har ansvaret. Det kan give utrolig god mening at søge støtte hos en psykolog, når man oplever afmagt, når man oplever, at man bliver ved med at gentage de samme smertefulde mønstre, når man oplever, man ikke har indflydelse på, hvad der sker i ens liv, eller når man bare har fået nok og gerne vil introducere alt fra en mindre til en gennemgribende forandring. Det gælder særligt, hvis man ikke er helt klar over, hvordan man kan gøre det, hvis det opleves uoverskueligt, eller hvis det i det hele taget opleves udfordrende.

Støtte fra dig selv

At indgå i en sådan proces gør man mest fordelagtigt ved at have øje for, at det er ikke nødvendigvis nemt. Når noget ikke er nemt kan det være godt med støtte. Det kan være godt, som jeg har beskrevet ovenfor, at støtte sig selv via en selvomsorgsfuld attitude.

Støtte fra partner, venner og familie

Men det kan også være godt at søge støtte hos partner, venner eller familie. Det kan støtte den terapeutiske proces. Det kan hjælpe til, at man får nye perspektiver på problematikkerne og mulighederne. Det kan også give en følelsesmæssig tryghed at mærke, at andre vil en det godt. Denne tryghed og ro kan medvirke til, at man bedre kan forholde sig på en god måde til vanskeligheder og muligheder.

At dele sine udfordringer med andre kan for eksempel også medvirke til at tage ansvar for og at skabe klarhed over, hvad man vil.

Overfladisk set kan det at søge støtte måske se ud som et tegn på svaghed. Men måske mobiliserer man netop sin styrke, når man tager ansvar for at se sine vanskeligheder og proaktivt og selvomsorgsfuldt forholder sig til dem. Det indebærer ofte at søge støtte.

6. Udbytte af psykologsamtaler via tålmodighed

Hurtige løsninger

Nogle ønsker simple forklaringer og hurtige løsninger på komplicerede problemer fra deres psykolog. Nogle vil gerne have en pille, der får problemerne til at forsvinde nu. Det gør det imidlertid vanskeligt at leve op til forventningerne. At introducere varig forandring er ofte en langsommelig proces.

Til gengæld undervurderer klienter ofte, hvor store forandringer man faktisk kan skabe i terapi. Jeg ser det ske. Ind i mellem går det stærkt. Men der skal i reglen vedholdenhed og tålmodighed til fra både psykolog og klient.

Når de gamle strategier gør modstand

Når terapien bevæger sig ind i en fase, hvor man nærmer sig centrale problematikker og måske også deres løsning, kan der være stærke kræfter på spil. Det kan som klient være vanskeligt at engagere sig vedholdende og måske også at konfrontere det smertefulde.

Klienten bliver måske utålmodig eller urolig. Når forandring faktisk begynder at vise sig mulig, kan klienten, som har klaret sig og måske ligefrem overlevet med de gamle strategier, der nu er kommet til kort, få en stærk trang til at vedblive med at bruge de gamle strategier eller helt at forlade terapien. Strategierne har trods alt virket indtil nu.

Forandring kan virke skræmmende og særligt, når den faktisk bliver mulig.

En vanskeliggørende menneskelig tendens er, at ofte når man bliver presset, så har man det intuitivt med at falde tilbage på gamle forsvarsmekanismer og copingstrategier.

Hvordan forholder man sig til sin utålmodighed

Status quo og gamle uhensigtsmæssige vaner har stor magt. De kræfter modarbejder forandring. Hvis man har vanskeligt ved at fastholde engagementet eller bliver utålmodig i forhold til terapeutiske resultater, gælder det netop om følelsesmæssigt at rumme utålmodigheden.

Samtidig gælder det om at handle som om, man var tålmodig og vedholdende engagere sig i den terapeutiske proces. Det kan nogle gange være vanskeligt direkte at ændre på følelsen af utålmodighed. Men i forhold til, hvordan man handlingsmæssigt forholder sig til følelsen, netop der har man nogle handlemuligheder. Man har mulighed for forsøge at tage ansvar for at træffe selvomsorgsfulde beslutninger. Man har mulighed for at stå fast på at vedblive i terapien, hvis man mener, at den på den lange bane gør en godt. Også selvom det ind i mellem går tilbage, som det uundgåeligt gør i omfattende processer. Også selvom man tvivler. Også selvom hver eneste samtale ikke er en åbenbaring. Også selvom det kræver hårdt arbejde undervejs. Også selvom man ikke synes, at man præsterer i terapien, som man har ideer om, at man burde.

Det er en god strategi at italesætte en sådan indre kamp overfor psykologen. Det er slet ikke tabubelagt fra psykologens side. Det er en forståelig og almindelig del af den terapeutiske proces.

Ens tålmodighed kan komme under angreb. Men det er muligt vedholdende at engagere sig i en terapeutisk proces, som kan introducere varig forandring. Det gælder ofte om at finde nye mere fleksible og mere velfungerende livsstrategier.

Utilfredshed

Måske er man ikke tilfreds med sin egen indsats. Måske går det tilbage, som tidligere har gået frem. Måske har man trang til at opgive. Måske virker det uoverskueligt at skulle engagere sig i den terapeutisk proces. Man har alligevel en mulighed for at gøre forsøget. Men det kalder på tålmodighed.

Og det kræver, at man har en tro på, at den psykolog, som man taler med, kan hjælpe en i det lange løb. I så fald giver det mening at fortsætte med tålmodigt at komme til næste aftale. Det gælder også selvom det måske opleves vanskeligt, eller man tvivler undervejs.

7. Udbytte af psykologsamtaler via prioritering

Afsæt tid til samtalerne

Nogle gange har klienter vanskeligt ved at finde tid til at komme til psykolog særligt i starten. Det kan ind i mellem være udtryk for, at det er vanskeligt at engagere sig i terapien ved at prioritere den.

Det er klart, at hvis du ikke kommer, så kan jeg som psykolog ikke hjælpe dig.

Hvis du vælger at lave en aftale med en psykolog betyder det samtidig, at andet må fravælges.

Går der for lang tid mellem, at vi ses, kan det nogle gange vanskeliggøre implementering af forandring i dit liv.

Afsæt tid mellem samtalerne

At prioritere et terapeutisk forløb betyder blandt andet, at man afsætter tid til forløbet ved at vælge at fokusere på det.

Man behøver i princippet ikke at prioritere det. Man kan komme næste gang og sige, jeg har faktisk ikke arbejdet med det siden sidst eller lignende. Men hvis man på denne måde gentagende gange ikke prioriterer det, så er det også vanskeligt at få et udbytte.

Mellem samtalerne er det vigtigt, at du prioriterer at undersøge, afprøve eller implementere, hvis vi har aftalt fokuspunkter. Det er også vigtigt, at du prioriterer at holde fast i at beskæftige dig med, hvad du vil med terapien og måske med dit liv i det hele taget. Det er frugtbart, hvis man konsekvent nøjes med at tænke over det og at arbejde med det, når vi ses til samtalerne.

Terapien handler på den ene eller anden måde om, hvad der betyder noget for dig. Hvis du ikke har tid til at beskæftige dig med det, så er det måske godt at spørge dig selv, om du prioriterer rigtigt.

Det kan sagtens give mening, at det er noget andet, som man ikke har brug for sin psykologs hjælp til, som man vil fokusere på. Hvis man gerne vil prioritere noget andet end terapien, er det måske bedst at tage konsekvensen af det og sætte det terapeutiske forløb på pause. Uanset, hvad du beslutter, er det godt at gå fuldt ind i det og prioritere det og tage ejerskab for det. Men hvis du går i terapi, så tag ejerskab for det og prioriter det. Hvis det er vanskeligt, så lad os tale sammen om det. Lad os undersøge sammen, hvad du kan gøre. Italesæt det, så vi bedre kan forholde os til det.

Brug viljen

Når vi så taler sammen, så er det ofte godt at anlægge et fokus ikke altid men ofte. Det fokus er bedst at vælge ud fra, hvad du mener bedst vil føre dig mod, hvad du gerne vil.

Hvis et eller andet på det seneste har været svært, er det ikke sikkert, at det er det, som er bedst at tale om. For det kan nemt være, at du på kort sigt får det lidt bedre, og at det måske ligefrem opleves befriende at lette sit hjerte. Men så går du måske hjem, og gør som du plejer. Du får ikke gjort noget ved de udfordringer, som du på den lange bane gerne ville have arbejdet med. Måske blev vores tid så ikke prioriteret i din viljes tjeneste.

Så både under vores samtaler og mellem vores samtaler lønner det sig at prioritere forløbet. Tal med din psykolog om, hvad du vil med forløbet og gerne også den enkelte samtale. Det gælder om at øve sig i at tage ejerskab for at prioritere.

Overordnet om engagement i at gå til psykolog

På denne måde kan det overordnet udtrykt være godt, både i en opstart af et forløb hos en psykolog men også undervejs i forløbet at engagere sig i den terapeutiske proces under og mellem samtalerne via åbenhed, italesættelse, ansvarlighed, selvomsorg, støtte, tålmodighed og prioritering, som jeg her har skitseret.

Det kan lyde som uoverstigeligt meget, man som klient skal leve op til, når man indleder en terapeutisk proces. Det er det overhovedet ikke. De måder, jeg her har antydet, er ikke noget, som man skal leve op til. Det er noget, som man kan lade sig inspirere af og gøre brug af. En hel del af det bliver man bedre til undervejs, mens man øver sig.

Hvis man vedholdende forsøger at engagere sig i terapeutisk arbejde, så er forandring mulig. Det gælder ikke om at præstere. Det gælder om at øve sig i at have blik for, hvor man kan gøre noget selvomsorgsfuldt i processen og i livet. Og man kan ikke fejle i at øve sig.

Kontakt

Hvis du er nået så langt i teksten, så er der gode muligheder for, at det betyder noget for dig at engagere dig i et terapeutisk forløb, og at du er parat for at gøre noget for det. Det øger muligheden for, at få et udbytte af psykologsamtaler.

Du er velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale, om hvorvidt jeg kan hjælpe dig eller jer.

Brug kontaktformularen, ring på 42 70 07 42, sms eller send en mail.