Anbefalinger

Anbefalinger af psykolog Niels Hellevad Jensen Frederiksberg

Her kan du læse en række anbefalinger. De er skrevet af nuværende og tidligere klienter. Der er anbefalinger fra klienter, som jeg har haft i individuel terapi. Dernæst er der anbefalinger fra klienter, som jeg har haft i parterapi.

Ingen anbefalinger er forkortede, redigerede eller bortcensurerede.

Individuel terapi

Kvinde, 25 år

Jeg var klient hos Niels i sammenlagt ca. halvandet år, og jeg har oplevet en enorm forbedring under forløbet og efterfølgende. Sessionerne føltes trygge, og jeg oplevede at Niels både lyttede og gjorde en indsats for at forstå mine udfordringer og mit udgangspunkt. Udover den generelle forbedring har jeg også lært nogle strategier for, hvordan jeg kan håndtere udfordringer i fremtiden.”

Mand, 38 år

Jordnær, menneskelig og meget praktisk anvendelig støtte, igennem en hård tid.

Jeg følte at jeg fik en meget respektfuld og konkret støtte, og fik en helt frisk og anderledes tilgang til mine negative tanker.

Jeg har allerede anbefalet andre at tale med Niels, og det vil jeg blive ved med. Jeg fik præcis de værktøjer jeg havde brug for, så jeg kunne håndtere min stress og depression.”

Mand, 49 år

“Kære Niels

Du skal have en kæmpe tak for hjælpen.

Jeg har været rigtig glad for mit forløb hos dig, og det har hjulpet mig rigtig meget. Der var en rigtig fin balance mellem at blive forstået og lyttet til, men i særdeleshed også i forhold til at blive udfordret.

Du får hermed mine varmeste anbefalinger.

Alt det bedste.

Kh xxxx”

Kvinde, 61 år

“Niels har hjulpet mig igennem en meget svær periode i mit liv, hvor livet føltes mørkt og jeg havde meget svært ved at finde mig selv igen.

Samtalerne med Niels var en lang proces, hvor jeg lærte at tage små skridt ad gangen, fik ryddet op i tankemylderet og fik sat retning. Jeg satte især pris på fremgangsmåden som foregik ved hjælp af en tavle, hvor modeller og fokuspunkter blev skrevet op i løbet af samtalen. Ved start kiggede vi altid på fokuspunkter fra sidste samtale og afsluttede altid med en opsummering fra dagens arbejde. Det gav mig et godt overblik og i den sammenhæng var det super godt at tage et billede af tavlen, så jeg kunne huske hovedpunkterne, når jeg kom hjem.

Disse fotos af tavlerne anvender jeg stadig, når tankerne myldrer frem eller jeg glemmer at passe på mig selv.

Niels er et varmt og meget professionelt menneske og en god psykolog, som jeg varmt kan anbefale andre.

Mand, 30 år

“Efter rigtig mange sessioner hos Niels, føler jeg, at han er blevet som en meget god ven, der samtidig kan hjælpe med mine problemer. Jeg går altid derfra med klarhed og optimisme, selv når sessionen ikke har haft de store gennembrud. Har opnået en masse livsglæde, samt nogle værdifulde værktøjer, der har gjort det muligt, at tackle problemer, der havde været umulige før.”

Parterapi

Kvinde, 26 år og mand, 32 år

“Vi startede et forløb hos Niels i en tid, hvor min partner og jeg elskede hinanden, men havde utrolig svært ved at kommunikere og forstå hinanden, jeg havde på dette tidspunkt svært ved at se en fremtid. Vi har begge utrolig meget tillid til Niels fordi han altid anerkender vores følelser samtidig med at han sætter situationen i perspektiv uden at vælge side. Han formår at styre vores dialog i en retning, hvor vi bliver løsningsorienterede og tager mere hensyn til hinanden. Man føler aldrig at sine følelser er forkerte i hans rum.

Niels har givet os nogle rigtig gode værktøjer til at kunne håndtere vores problemer på en helt anden måde således at man undgår at såre hinanden, hvor man går over grænsen. De redskaber vi har lært og trænet hos Niels vil hjælpe os med at bevare den gode relation og jeg er taknemmelig for at vi kan komme tilbage i hans rum når tingene bliver for svære at løse alene.”

Kvinde, 28 år og mand, 33 år

Da vi begyndte i parterapi hos dig, havde vi næsten givet op på vores forhold. Vi gav det en sidste chance ved at begynde i terapi, og selvom det har været grænseoverskridende, har det været den helt rigtige beslutning. Vi har modtaget en masse værktøjer og fået en forståelse for hinandens og egne følelser og reaktioner. Uden terapien havde vi ikke været sammen i dag.

Brug kontaktformularen. Ring på 42 70 07 42. Send en sms. Eller send en mail.

Læs mere om, hvordan individuel terapi foregår her.

Læs mere om, hvordan parterapi foregår her.

Læs mere om Niels Hellevad Jensen her.

Find links, podcasts og inspiration her.

Her kan du læse 7 hurtige råd til dit første psykologbesøg.

Find kontaktinformation her.

Gå til forsiden.

Call Now Button